VILKÅR FOR LEJE AF STUDIO PÅ HOTEL LOU PAOUVADOU
“FORMULE HOTELLERIE” og “FORMULE RESIDENCE”

Studioerne varierer i størrelse fra 17 m² til 22 m². Det angivne antal personer er vejledende dog max. 2 voksne pr. studio.

Ved reservation af 2 eller flere uger i samme studio ydes en rabat på 10% af prisen.

Ved reservation anmodes om indbetaling af et depositum på EUR 30,00 pr. reserveret dag, mens restbeløbet betales ved ankomst

BEMÆRK: Check-in lukker kl. 20.00 – for senere check-in kræves specifik bekræftelse.

“FORMULE HOTELLERIE” omfatter:

  • Fuldt udstyret feriebolig med dyner og hovedpuder for 2 personer
  • Hotel service, dvs. skift af linned, håndklæder, daglig rengøring og slutrengøring er inkluderet
  • Fransk turistafgift på fra EUR 1,50 pr. person pr. dag er inkluderet
  • Ved reservation vælges kategori – der kan ikke vælges specifikt studio. Hotellet kan frit vælge at opgradere gæsten til en anden studiotype.

“FORMULE RESIDENCE” omfatter:

  • Fuldt udstyret feriebolig med dyner og hovedpuder
  • 1 sæt linned + 2 håndklæder pr. person pr. uge samt 2 viskestykker + 1 karklud pr. studio, pr. uge. Håndklæder skiftes efter 4 overnatninger
  • Fransk turistafgift på EUR 1,50 pr. person pr. dag
  • Ved reservation kan vælges specifikt studio
  • Ekstra sæt linned, håndklæder m.v. kan rekvireres mod betaling.
  • Vores gæster står selv for den daglige rengøring af det enkelte studio, ligesom vi forventer studioet afleveret i samme propre stand som ved modtagelsen. Slutrengøring kan rekvireres mod betaling af 60,- euro

Ekstra opredning/ekstra seng skal reserveres på forhånd og koster 30,- euro pr. nat.

Barneseng skal reserveres på forhånd og koster 20,- euro pr. nat.

Afhentning i Nice Lufthavn er gratis, hvis opholdet er på mere end 10 dage. Reservation af afhentning skal ske senest 8 dage inden ankomst. Afhentning er ikke muligt for perioden 14/6 – 13/9. I visse tilfælde er der ved forudgående aftale mulighed for transport til Nice Lufthavn for 2 personer mod betaling af ca. EUR 240,- inkl. vejafgift. Alternativt kan taxabus eller offentlige transportmidler anvendes.

I visse perioder kan der forekomme begrænsninger i hotellets servicering.